Lydmor blev ramt i mellemgulvet af AI-musik / Suno drukner store søgsmål
Episode 22 · 19 November 2025 · 44 mins 11 secs
About this Episode
Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.
Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.
»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:
»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«
Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter
Links
Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza
Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem