Radar - Episodes Tagged with “Ai”

Datacentre presser det danske elnet: Tid til at prioritere hospitaler over AI?

Ingeniøren — Fri, 17 Apr 2026 04:00:00 +0200

Der er ikke mere plads i elnettet. Faktisk er der heller ikke mere plads i køen til elnettet. Men hvordan havnede vi her?
En del af forklaringen er selvfølgelig den grønne omstilling, men også vores stigende brug af cloud og AI er medvirkende årsager. Datacentrene står nemlig for op mod 40 procent af den kapacitet, som der ansøges om hos Energinet, og det skyldes i høj grad stigningen i brugen af generativ kunstig intelligens. Ugens episode af Radar hander om Danmarks elnet, om de datacentre der presser elnettet og om de mulige løsninger.

Medvirkende: Ingeniørens journalister Louise Olifent og Bjørn Godske

Vært: Therese Moreau

Links

VERSION2: Datacentre skriger på strøm: Så meget fylder de i køen hos Energinet
ING: Datacentre dominerer i køen til elnettet: Bremser projekter med »klar klima-gevinst«
ING: Hospitaler før datacentre: Sådan prioriterer Holland presset på elnettet
ING: Efterspørgslen på el er gået fuldstændig amok: Energinet peger især på to forklaringer

Grok “gone wild” eller gået langt over stregen?

Ingeniøren — Fri, 23 Jan 2026 05:00:00 +0100

Elon Musk er igen i vælten. Denne gang på grund af sin chatbot Grok, der med sit "spicy mode" er i stand til at afklæde folk på deres familie- og profilbilleder. Det har vagt harme, især fordi det også er gået ud over børn. For hvad Musks måske ikke havde forudset var at netop dét gør, at Grok og X er blevet en tabersag, som ingen politikere i USA vil komme til undsætning selvom alverdens lande - fra Malaysia over Canada og Storbritannien til EU-landene - lige nu slår hårdt ned på Elon Musks chatbot og engang så magtfulde sociale medie. I denne uge taler Radar med Malte Siglev fra Red Barnet om Grok, AI-redigerede billeder og børn.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Malte Siglev, digital trivselsrådgiver hos Red Barnet

Links

Ingeniøren: It-direktører rystet over Folketinget: »Naivt at bruge Teams til fortrolige møder«

Reklamer i Robotten: ChatGPT barsler med reklamer

Ingeniøren — Fri, 09 Jan 2026 05:00:00 +0100

»I hate ads!« lød det fra OpenAIs direktør Sam Altman for blot halvandet år siden. Men nu er alle tiders mest irriterende - og forventlige - udvikling alligevel er på vej. OpenAI barsler nemlig med reklamer i ChatGPT.
Rygterne har svirret i månedsvis, men nu står det efterhånden klart at OpenAI arbejder målrettet mod at lancere reklamer i ChatGPT. Chatbotten, som mange betror selv deres dybeste hemmeligeder til, vil altså snart begynde at bruge al sin data om os for at tjene penge på os. Men hvordan kommer det til at foregå? Hvorfor vil OpenAI overhovedet gå i den retning? Hvad kommer det til at gøre ved konkurrencen på AI-markedet? Og er reklamer måske »the last resort« for at finde en bæredygtig forretningsmodel for OpenAI, som Sam Altman engang har kaldt det? Det skal det handle om i ugens Radar.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Anders Bæk, civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling samt investor, forfatter og foredragsholder med speciale i tech.

Links

Version2: ChatGPT tester »sidste udvej« for at tjene penge

The Information: OpenAI’s Ads Push Starts Taking Shape

The Information: OpenAI Forecasts Revenue Topping $125 Billion in 2029 as Agents, New Products Gain

Bleeping Computer: Leak confirms OpenAI is preparing ads on ChatGPT for public roll out

Politikerne elsker ChatGPT. Det gør vælgerne ikke

Ingeniøren — Fri, 28 Nov 2025 10:45:00 +0100

Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.

Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.

Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet

Links

Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?

Lydmor blev ramt i mellemgulvet af AI-musik / Suno drukner store søgsmål

Ingeniøren — Wed, 19 Nov 2025 21:00:00 +0100

Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.

Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.

»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:

»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«

Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter

Links

Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza

Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem

AI kan være et økonomisk mirakel eller en bombe under børsen: Her er, hvad krise-professoren holder øje med

Ingeniøren — Fri, 14 Nov 2025 05:00:00 +0100

Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.

Vært: Therese Moreau

Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark

Links

Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)

Brookings: What next for r*?

Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals

Den magiske AI og de 30.000 årsværk - Silicon Valley-ånden hænger tungt over dansk digitalisering

Ingeniøren — Fri, 29 Aug 2025 10:00:00 +0200

Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.

En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.

Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?

»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.

»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren

Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren

Links

Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten

»AI har brug for filosofi,« mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig?

Ingeniøren — Thu, 21 Aug 2025 10:00:00 +0200

»AI har brug for filosofi.«

Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?

I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:

»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.

»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«

Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent

Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).

Links

Center for Philosophy of Artificial Intelligence

Ny bog vil gøre op med teknologisk determinisme og AI-hype - menneskets evner er suveræne

Ingeniøren — Thu, 08 May 2025 14:00:00 +0200

Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.

»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.

Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt